Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 29 -
Berggreen havde skrevet Musik til Øhlenschlægers
Digt „ Phønix" og bragte ham Melodien, men tillod sig
med det samme i al Beskedenhed at gjøre ham
opmærksom paa det ildeklingende Vers i Strofen:
-Med Ildbogstaver Hhonix skrive
vi i din kongelige Stavn.
Øhlenschlæger foer op og raabte: ..Ja, det er dog
et nederdrægtigt Sprog, jeg maa digte i! Hiater ere
aldeles uundgaaelige trods al Heibergs Snak. Hvor
eidet nu muligt at undgaa en Hiat som vi i?" Berggreen
mente, at man kunde sætte „vi paa". Med en vis
gnaven Resignation mumlede Øhlenschlæger: „Ja! det
kunde man jo," og Rettelsen blev gjort1).
Undertiden kunde Hengivenheden for Weyse og
Kjærligheden til Øhlenschlæger bringe Berggreen i et
Collisionstilfælde. Weyse viste ham en Dag et Brev,
hvori Øhlenschlæger yttrede, at han var Aarsag til de
skjønne Melodier, Weyse havde skrevet til „Ludlams
Hule". „Det er," sagde Weyse, „som om en Skomager
vilde sige: jeg er Aarsag til, at Generalen har vundet
Slaget, for jeg har syet de Støvler, han havde paa."
Berggreen raisonnerer i denne Anledning som saa: „Jeg
tænker, havde Generalen ingen Støvler havt, var han
gaaet barfodet."
Engang priste Øhlenschlæger glad sin Lykke, idet
han „takkede Gud for et anstændigt Udkomme, elskede
Børn, Sundhed, et godt Udvortes og Geni."
Trod.-det Pudserlige i denne Climax kunde Berggreen her
gjenfinde den Humanitet, Fromhed og Barnlighed, der syntes
’) Begge Historierne ere velvilligt meddelte af Dr. phil. Schandorph.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
