Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 257 -
Componist, hvem vi skylde saa mange af vor Ungdoms
reneste og bedste Nydelser, og som har efterladt os saa
rig og yndig en Skat af Romancer og Sange, at vi
aldrig kunne takke og ære ham, som han fortjener det.
Jeg veed, at De, højstærede Hr. Professor Berggreen,
ikke trænger til min Ros og Tak for den Gave til alle
Weyses Venner og Beundrere, som De med sønlig
Pietet, med uendelig Troskab har samlet og ordnet;
men jeg har — som alt sagt — følt Hjertetrang til at
udtale den. Lad det være min Undskyldning for disse
Linjer
fra Deres
med Højagtelse og Taknemmelighed
ærbødigst hengivne
Benedicte Arnesen Kall.
Kjære Professor Berggreen!
Nu kommer jeg igjen for ret hjerteligt at takke Dem
for Deres skjønne Bog! Det staaer ikke fejl. at enhver
Ven eller Veninde af Weyse herefter ogsaa er Deres
Ven eller Veninde til Tak for den Gave, De med saa
stor Kjærlighed og Troskab har skjænket os .Alle.
At Weyses Ungdoms-Tilbøjelighed havde været saa
dyb . saa lidenskabelig, saa smertelig, saa at dens
Tilintetgjørelse kastede en Skygge over hele hans senere
Liv, vidste jeg ikke. Det er umuligt at læse herom t
Deres Bog uden at faae Taarer i Øjnene. Naar skal
dog Menneskenes Forvildelser ophore • Naar skal de
sætte det Væsentlige over det Uvæsentlige? En
Svigersøn som Weyse! klog, vittig, retskaffen, moralsk, liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
