Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skabelig forelsket og til alt dette et Geni, forkastes, fordi
hans ydre Stilling ikke ret tager sig ud i Verdens øjne!
Derfor skiller man tvende unge elskende Hjerter! Ja!
.Das ist eine alte Geschichte,
Doch bleibt sie immer neu,
Und wem es just passierte,
Jhm briclit das Herz entzwei."
Det er en forunderlig glad Følelse, der griber os
ved atter at faae et kjært Billede af vore afdøde,
begavede Venner stillet for øje. Vi føie en Tryghed, en
Vished om, at denne Personlighed sikkert endnu er til
og fortsætter sin Stræben hen imod Fuldkommenheden.
I et saadant Menneskes Sjæl som Weyses ere for mange
forskjelligartede Spirer til, at de ikke skulde have en
Fremtid at udvikle sig i.
Jeg er vred paa alle de unge Mennesker, med
hvem Weyse saa kjærligt, saa faderligt delte alle sine
knapt tilmaalte Indtægter, at ikke een af dem følte
Pligten af, at deres Plads i Weyses sidste Dage burde
have været ved hans Sygeleje og intet andet Sted. Der
ligger han ene med korslagte Hænder i Nattens Stilhed,
medens Døden fører Sjælen bort fra det ensomme
Kammer. Ingen varm Haand hviler i de sidste Øjeblikke i
hans kolde. Intet kjærligt, bedrøvet* øje, intet bankende
Hjerte venter i Angst paa det sidste Suk! Ak, de
utaknemmelige Menneskebørn, hvad griber man til med
dem ?
Lad os da trøste os med, at han vist er gaaet den
sande, store Kjærlighed i Møde og hviler i dens Skjød
saa stille, saa tryg som i hin Nat, hvor han laa med
de foldede Hænder. Selv paa hans Begravelsesdag har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
