Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For sidste Gang — det greb Præsten. Han
glemte baade Brændevin og Biskop. Han maatte
gribe Lejligheden og vidne om Guds Ære.
Han syntes, at Kirkegulvet med alle Tilhørerne
sank dybt, dybt ned, og Taget løftedes af Kirken,
saa han kunde se ind i Himlen. Han stod ene,
ganske ene paa sin Prækestol, og hans Aand fik
Vinger og fløj op imod den aabnede Himmel over
ham, hans Røst blev stærk og vældig, og han
forkyndte Guds Ære.
Han var en Inspirationens Mand. Han lod den
skrevne Præken ligge, Tankerne dalede ned over
ham som en Flok tamme Duer. Det var for ham,
som om det var en anden, der talede, men han
forstod ogsaa, at dette var det højeste paa Jorden,
og at ingen i Glans og Herlighed kunde naa højere
end han, som stod der og forkyndte Guds Ære.
Saa længe Inspirationens Ildtunge luede over
ham, talede han, men da den var slukket, og Taget
igen havde sænket sig over Kirken, og Gulvet var
kommet op dybt, dybt nedefra, da bøjede han
sig ned og græd, thi han tænkte, at Livet havde
skænket ham sin bedste Time, og at den nu
var forbi.
Efter Gudstjenesten skulde der være Kirkestævne
og Undersøgelse. Biskoppen spurgte, om Menigheden
havde noget at klage over sin Præst.
Præsten var ikke længer vred og trodsig som
før Prækenen. Nu skammede han sig og sænkede
Hovedet. Aa, nu skulde da alle disse elendige
Brændevinshistorier frem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
