Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men der kom ingen. Der var ganske stille om
kring det store Bord i Sognestuen.
Præsten saa op, først paa Klokkeren, nej, han
tav; saa paa Kirkeværgerne, saa paa de myndige
Bønder og paa Jernværksejerne; de tav alle. De
holdt Læberne tæt sammenpressede og saa halvt
forlegne ned mod Bordet.
„De venter paa, at en skal begynde,“ tænkte
Præsten;
Den ene Kirkeværge rømmede sig.
„Jeg mener, det er en rar Præst, vi har,“
sagde han.
„Biskoppen har jo selv hørt, hvor han kan
præke,“ stemmede Klokkeren i.
Biskoppen sagde noget om hyppige Messefald.
„Præsten maa da ligesaagodt have Lov at være
syg som andre Mennesker,“ mente Bønderne.
Biskoppen antydede, at der havde været nogen
Misfornøjelse med Præstens Levevis.
De forsvarede ham alle med een Mund. Han
var saa ung, deres Præst; der var ikke noget at
sige til det. Nej, vilde han bare altid præke saadan,
som han havde gjort i Dag, saa vilde de ikke bytte
ham bort for Biskoppen selv.
Der var ingen Anklagere, ingen Dommere.
Præsten følte, hvor hans Hjerte udvidedes, og
hvor Blodet flød let gennem Aarerne. Han gik alt-
saa ikke længer blandt Fjender, han havde vundet
dem, da han mindst tænkte paa det, han skulde
blive ved at være Præst!
Efter Visitatsen spiste Biskoppen og Provsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
