Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa gøre, der bærer en overmaade tung og kostelig
Byrde paa sine Skuldre.
Præsten drak sig ikke fuld den Middag, men
beruset var han. Al denne store uventede Lykke
steg ham til Hovedet. Himlen havde ladet Inspira
tionens Ildtunge Hamme over ham, og Menneskene
havde skænket ham deres Kærlighed. Blodet ved
blev at strømme feberhedt og med voldsom Fart
gennem hans Aarer, endnu da Aftenen kom, og
Gæsterne tog bort. Langt ud paa Natten sad han
vaagen i sit Værelse og lod Natteluften strømme ind
gennem det aabne Vindue for at svale den Lyksalig-
hedsfeber, denne henrykte Uro, som han ikke kunde
sove for.
Da hørtes der en Stemme: „Er du vaagen,
Præst?“
Der kom en Mand gaaende over Grønningen
hen til Huset. Præsten saa ud og genkendte den
stærke Kaptajn Kristian Bergh, en, af hans trofaste
Svirebrødre. En vejfarende Mand, uden Hus og
Hjem, var han, denne Kaptajn Kristian, og en Kæmpe
i Væxt og Kræfter; stor som et Bjerg og dum som
en Bjergtrold.
„Ja vel er jeg oppe, Kaptajn,“ svarede Præsten.
„Synes du, det er en Nat at sove i?“
Og hør nu, hvad Kaptajn Kristian fortæller ham.
Kæmpen har haft sine Anelser, han har forstaaet, at
Præsten vilde blive bange for at svire. Han vilde
aldrig faa Ro mere, tænkte Kaptajn Kristian, for
disse Provster og Præster fra Karlstad, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
