Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været der en Gang, kunde jo komme igen og trække
Præstekjolen af ham, hvis han svirede.
Men nu har Kaptajn Kristian taget et Tag i
Tingene med sin tunge Haand, nu har han lavet det
saadan, at der skal aldrig komme hverken Præster
eller Provster mere og heller ikke Biskopper.
Herefter kunde Præsten og hans Venner drikke saa
meget, de vilde, der i Præstegaarden. For nu skal
man høre, hvad Kaptajnen har udført.
Da Biskoppen og de to Præster var staaet ind
i den lukkede Vogn, og Dørene var bleven rigtig
godt lukkede til efter dem, da havde Kaptajnen sat
sig paa Bukken og kørt en Mil eller to for dem i
den lyse Sommernat. Og han havde ladet dem
mærke, hvad det er at sidde med Livet i Hænderne;
han havde ladet Hestene fare afsted i den mest
rasende Fart. Det skulde de have, fordi de ikke
kunde unde en ærlig Mand at tage sig en Rus.
Tror I, han holdt sig til Landevejen, tror I,
han var bange for at skumple dem? Han kørte over
Grøfter og Stubmarker, han rutschede i susende
Galop ned ad Bakkerne, han svingede ud i Søen,
saa Vandet sprøjtede op over Hjulene, og han lod
det gaa ned ad Bjergskrænterne, saa Hestene satte
Forbenene stift frem og lod sig glide. Og hele
Tiden sad Bispen og Præsterne med blege Ansigter
og mumlede Bønner. Værre Fart havde de aldrig
været med til.
Og I kan tænke, hvor de maa have set ud, da
de kom til Gæstgivergaarden i Rissäter, levende, men
rystede som Hagl i en Skindpung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
