Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, at han havde hyklet og løjet hele Dagen? Nu
vilde han nok gøre Alvor af Undersøgelsen, først
suspendere og saa afskedige ham.
Da Morgenen kom, var Præsten borte fra
Præstegaarden. Han havde ikke brudt sig om at
blive og forsvare sig. Gud havde drevet Gæk med
ham. Gud vilde ikke hjælpe ham. Han vidste, at
han vilde blive afsat. Gud vilde det. Saa kunde
han lige saa gerne gaa med det samme.
Dette skete i attenhundredogtyverne, i et afsides
Sogn i vestre Vermland.
Det var den første Ulykke, der overgik Gustaf
Berling; det blev ikke den sidste.
Ti for de Heste, som hverken taaler Spore eller
Pisk, er Livet ikke let. For hver Smerte, som rammer
dem, farer de afsted paa vilde Veje mod gabende
Afgrunde. Saa snart Vejen er stenet, og Farten
bliver tung, ved de ikke andet Raad end at vælte
Læsset og fare afsted i Galskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
