Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Præstegaarden med den, naar det bliver mørkt.
Jeg skal nok passe paa dig.“
„Jeg kan jo prøve paa det.“
„Gud naade dig, hvis du ikke kommer,“ raabte
Pigen og løb fra ham for at komme hjem før
Faderen.
Tiggeren vendte Slæden med et tungt Hjerte
og skød den ned til Kroen. Den Stakkel havde
haft sin Drøm, som han gik der i Sneen med de
halvnøgne Fødder. Han havde gaaet og tænkt paa
de store Skove nord for Löfven, de store Finskove.
Hernede i Bro Sogn, hvor han nu færdedes
langs med det smalle Sund mellem Øvre- og Nedre-
Löfven, i disse Rigdommens og Glædens berømmelige
Egne, hvor der ligger Herregaard ved
Herregaard, Jernværk ved Jernværk, her var hver Vej ham
for tung, hver Stue for trang, hver Seng for haard.
Her maatte han længes bittert efter de store, evige
Skoves Fred.
Her hørte han Plejlen dundre paa hver en Lo,
som om der aldrig skulde blive aftærsket.
Tømmerlæs og Kulkærrer kom uophørelig ned fra de
uudtømmelige Skove. Endeløse Rækker af Vogne,
belæssede med Malm, drog frem ad Vejene i dybe
Hjulspor, som Hundreder af Forgængere havde skaaret.
Her saa han Slæder fare fra Gaard til Gaard, og
det syntes ham, som om Glæden holdt i Tømmerne,
og Skønhed og Kærlighed stod paa Mederne. Ak,
hvor den Stakkel gik der og længtes efter de store,
evige Skoves Fred!
Der oppe, hvor Træerne rage saa ranke som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
