Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søjler op af den jævne Flade, hvor Sneen hviler i
tunge Lag paa de ubevægelige Grene, hvor Vinden
ingen Magt har, men kun kan lege ganske stille med
Toppens Naale, der vilde han vandre længere og
længere ind, til en Dag Kræfterne vilde svigte ham
og han vilde segne under de store Træer, døende
af Sult og Kulde.
Han længtes efter den store susende Grav
ovenfor Löfven, hvor han kunde blive overmandet af
Tilintetgørelsens Magter, hvor det endelig kunde lykkes
Sulten, Kulden, Trætheden og Brændevinen at faa
Bugt med denne elendige Krop, som kunde
udholde alt.
Han var kommen ned til Kroen og vilde vente
der til Aften. Han gik ind i Skænkestuen og sad
i sløv Hvile paa Bænken ved Døren og drømte om
de evige Skove.
Krokonen havde ondt af ham og gav ham
en Snaps af hendes stærke, søde Brændevin. Hun
gav ham oven i Købet en til, fordi han bad saa
indstændigt.
Mere vilde hun ikke give ham, og Tiggeren
blev aldeles fortvivlet. Han maatte have mere af
denne stærke, søde Brædevin. Han maatte endnu
en Gang føle Hjertet hoppe i Livet og Tankerne
flamme under Rusen. O, dette velsignede
Kornbryg! Sommerens Sol, Sommerens Fuglesang,
Sommerens Duft og Skønhed flød omkring paa dets Bølger.
Endnu en Gang inden han forsvinder i Nat og Mørke,
vil han drikke Sol og Lykke.
Saa byttede han først Melet bort, derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
