Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melsækken og endelig Slæden — alt for Brændevin.
Dermed fik han en god Rus og sov Størstedelen af
Eftermiddagen hen paa en Bænk i Krostuen.
Da han vaagnede, indsaa han, at der var kun
een Ting for ham at gøre i denne Verden. Siden
denne elendige Krop havde taget hele Herredømmet
over hans Sjæl, siden han kunde drikke det op, som
et Barn havde betroet ham, siden han var en Skam
for Jorden, maatte han befri den fra Byrden af al
denne Elendighed. Han maatte give sin Sjæl
Friheden, lade den gaa til Gud.
Han laa paa Bænken i Krostuen og holdt
Rettergang over sig selv: „Gustaf Berling, afsat
Præst, anklaget for at have drukket et sultent Barns
Ejendom op, dømmes til Døden. Hvilken Død?
Døden i Snedriverne.“
Han greb sin Hue og vaklede ud. Han var
hverken helt vaagen eller helt ædru. Han græd af
Medlidenhed med sig selv, med sin stakkels
nedværdigede Sjæl, som han maatte give fri.
Han gik ikke langt og ikke bort fra Vejen. Ved
selve Vejkanten laa der en høj Snedrive, hvor han
kastede sig ned for at dø. Han lukkede Øjnene og
prøvede paa at sove.
Ingen ved, hvor længe han laa saadan, men
der var endnu Liv i ham, da Brobypræstens Datter
kom løbende ned ad Vejen med en Lygte i Haanden
og fandt ham i Driven ved Vejkanten. Hun havde
ventet paa ham i Timevis; nu var hun løben ned ad
Broby Bakker for at faa Rede paa, hvor han blev af.
Hun kendte ham straks, og saa gav hun sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
