- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
19

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den myndige Frue, der havde frelst ham fra
Snedriven.

Saadan som Gösta Berling nu saa hende paa
Vejen hjem fra Kulkørsel i Skovene, med sodede
Hænder og Kridtpibe i Munden, klædt i en kort
Lammeskindspels uden For og en Kjole af stribet,
hjemmegjort Hvergarn, med jernbeslaaede Sko paa
Fødderne og en Kniv i Skede stukken ind paa
Brystet, saadan som han saa hende med det graa
Haar glat opstrøget over et gammelt, smukt Ansigt,
saadan havde han hørt hende beskrive tusind Gange,
og han forstod, at han havde truffet paa den
vidtberømte Majorinde fra Ekeby.

Hun var den mægtigste Frue i Vermland,
Herskerinde over syv Jernværker, vant til at befale og at
adlydes; og han var bare en sølle dødsdømt Stakkel,
blottet for alt, med den Bevidsthed, at hver Vej var
ham for tung, hver Stue for trang. Hans Legeme
rystede af Angst, mens hendes Blik hvilede paa ham.

Hun stod tavs og saa paa denne Bunke af
menneskelig Elendighed foran hende, de røde,
opsvulmede Hænder, den udmagrede Skikkelse og det
herlige Hoved, som endnu i Forfald og Forsømthed
straalede i vild Skønhed.

„Han er Gösta Berling, den gale Præst?“
spurgte hun.

Tiggeren sad ubevægelig.

„Jeg er Majorinden paa Ekeby.“

Der gik en Bæven gennem Tiggeren. Han
foldede sine Hænder og løftede Øjnene med et
længselsfuldt Blik. Hvad vilde hun gøre ved ham?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free