Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Rygter om os naaede op til min Fader og
Moder, som gik deroppe blandt Kulmilerne i
Elvedalsskoven. Hun betænkte sig ikke længe, den gamle;
hun kom rejsende herned for at tale med mig.
En Dag, da Majoren var borte, og jeg sad til
Bords med Altringer og flere andre, kom hun til
Sjö. Jeg saa hende komme ind i Salen, men jeg
følte ikke, at hun var min Moder, Gösta Berling.
Jeg hilste hende som en fremmed og bad hende
sidde ned ved mit Bord og tage Del i Maaltidet.
Hun vilde tale til mig, som om jeg var hendes
Datter, men jeg sagde hende, at hun tog fejl, mine
Forældre levede ikke mere, de var begge døde paa
min Bryllupsdag.
Da gik hun ind paa Legen. Halvfjerdsindstyve
Aar var hun, tredive Mil havde hun kørt paa tre
Dage. Nu satte hun sig uden Omstændigheder til
Middagsbordet og spiste med os; hun var et kraftigt
gammelt Menneske.
Hun sagde, det var sørgeligt, at jeg havde lidt
saadant et Tab just den Dag.
„Det sørgeligste var,“ sagde jeg, „at mine
Forældre ikke var døde Dagen før, for saa var der ikke
blevet noget af Brylluppet.“
„Fru Majorinden er altsaa ikke tilfreds med sit
Ægteskab?“ spurgte hun da.
„Jo,“ sagde jeg, „nu er jeg tilfreds. Jeg vil
altid være tilfreds med at lyde mine kære Forældres
Vilje.“
Hun spurgte, om det havde været mine
Forældres Vilje, at jeg skulde hobe Skam og Skændsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>