Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over dem og mig selv og bedrage min Mand. Ringe
Ære viste jeg mine Forældre ved at bringe mig selv
i Folkemunde.
„De maa ligge, som de har redt,“ svarede jeg
hende. Og for Resten maatte den fremmede Frue
vide, at jeg fandt mig ikke i, at nogen haanede
mine Forældres Datter.
Vi spiste, vi to. Mændene omkring os sad
tavse og kunde hverken løfte Kniv eller Gaffel.
Den gamle blev et Døgn over for at hvile; saa
rejste hun. Men saa længe jeg saa hende, kunde
jeg ikke forstaa, at hun var min Moder. Jeg vidste
blot, at min Moder var død.
Da hun skulde rejse, Gösta Berling, og jeg stod
ved Siden af hende paa Trappen, og Vognen var
kørt frem, da sagde hun til mig:
„Et Døgn har jeg været her, uden at du har
villet kendes ved mig som din Moder. Paa øde
Veje er jeg rejst herhid, tredive Mil paa tre Dage.
Og af Skam over dig skælver min gamle Krop, som
om den var pisket med Ris. Gid du maa blive
fornægtet, som jeg er bleven fornægtet, forskudt, som
jeg er bleven forskudt. Gid Landevejen maa blive
dit Hjem, Grøften din Seng, Kulmilen din Arne.
Skam og Forsmædelse blive din Løn, og andre slaa
dig, som jeg nu slaar dig!“
Og hun gav mig et haardt Slag paa Kinden.
Men jeg løftede hende op, bar hende ned ad
Trappen og satte hende i Vognen.
„Hvem er du, at du forbander mig?“ spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
