Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jeg er ingen Selvmorder, jeg er en dødsdømt.
Gør mig ikke Kampen for tung. Jeg kan ikke leve.
Mit Legeme har faaet Overtaget over min Sjæl,
derfor maa jeg lade den slippe fri, lade den komme
til Gud.“
„Naa, saa han tror, den kommer til Gud?“
„Farvel, Majorinde Samzelius, og Tak!“
„Farvel, Gösta Berling.“
Tiggeren rejste sig og gik med hængende Hoved
og slæbende Skridt mod Døren. Den Kvinde gjorde
Vejen til de store Skove tung for ham.
Da han kom til Døren, maatte han vende sig
om. Da mødtes han af et Blik fra Majorinden, som
sad stille og saa efter ham. Han havde aldrig set
en saadan Forandring i et Ansigt, og han blev
staaende og stirrede paa hende. Hun, som nys
havde været vred og truende, sad stille, som
forklaret, og hendes Øjne straalede af forbarmende,
medlidende Kærlighed. Der var noget i ham, i hans
eget forvildede Hjerte, der brast for det Blik; han
lænede sin Pande mod Dørkarmen, løftede Armene
op over Hovedet og græd, som om hans Hjerte
skulde briste.
Majorinden slængte Kridtpiben i Ilden og kom
hen til ham. Hendes Bevægelser var paa een Gang
saa blide som en Moders.
„Saa, saa, min Dreng!“
Og hun drog ham ned til sig paa Bænken ved
Døren, saa han græd med Hovedet i hendes Skød.
„Vil han dø endnu?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
