Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Tiggerern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg. „Hvem er du, at du slaar mig? Det taaler jeg
ikke af nogen.“
Og jeg gav hende Ørefigenen tilbage.
Vognen kørte i det samme, men da, i det
Øjeblik, Gösta Berling, vidste jeg, at Margrete Celsing
var død. Hun var god og uskyldig, hun vidste ikke
af noget ondt. Englene havde grædt paa hendes
Grav. Havde hun levet, hun havde aldrig slaaet sin
Moder.“
Tiggeren ved Døren havde lyttet, og Ordene
havde for et Øjeblik døvet de evige Skoves Susen.
Se, denne rige Frue, hun gjorde sig til hans Lige i
Synd, hans Søster i Fortabelsen, for at give ham
Mod til at leve. Saadan skulde han lære, at der
laa Sorg og Synd over andre Hoveder end hans.
Han rejste sig og gik hen til Majorinden.
„Vil du leve nu, Gösta Berling?“ spurgte hun
med en Stemme, der var brudt af Taarer, „hvorfor
vil du dø? Du kunde være bleven en dygtig Præst,
men aldrig var den Gösta Berling, som du druknede
i Brændevin, saa straalende uskyldsren som den
Margrete Celsing, jeg kvalte i Had. Vil du leve?“
Gösta faldt ned paa sine Knæ foran Majorinden.
„Tilgiv mig,“ sagde han, „jeg kan ikke.“
„Jeg er en gammel Kone,“ sagde Majorinden.
„hærdet i megen Sorg, og jeg sidder her og giver
mig selv til Pris for en Tigger, som jeg har fundet
halvt ihjelfrossen i en Snedrive ved Vejen. Der sker
mig min Ret. Gaa han kun hen og bliv en
Selvmorder, saa kan han da i al Fald ikke fortælle nogen
om min Galskab.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
