- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
35

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet - Julenatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slettens Beboere sig i hjemmegjorte Klæder, spiste
Havrebrød og nøjedes med tolv Skilling i Dagløn.
Nøden var ofte stor iblandt dem; men den blev tit
lindret ved et let og muntert Sindelag, ved en
medfødt Dygtighed og Nævenyttighed, som især kom til
Udvikling paa fremmede Steder.

Men alle disse tre, den lange Sø, den rige
Slette og de blaa Bjerge, dannede det skønneste
Landskab, og de gør det den Dag i Dag; og Folket
er til denne Dag kraftigt, modigt og vel begavet.
Nu har det ogsaa gjort store Fremskridt baade i
Velstand og Dannelse.

Gid det gaa dem godt, de der bo deroppe ved
den lange Sø og de blaa Bjerge! Det er nogle af
deres Minder, jeg nu vil skildre.

*



Julenatten.

Sintram hedder den onde Brugspatron paa
Fors, han med den kluntede Krop og de lange
Abearme, med det skaldede Hoved og det grimme,
grinende Ansigt, han, hvis Lyst er at stifte ondt.

Sintram hedder han, som kun tager Landstrygere
og Slagsbrødre til Karle, og kun har kivagtige,
løgnagtige Piger i sin Tjeneste, han som hidser Hundene
til Raseri ved at stikke Naale i Snuden paa dem,
og som er lykkelig midt iblandt onde Mennesker og
arrige Dyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free