- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
34

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Middagsbelysning ligesom synke ned mod Horizonten, lave
og ganske lyseblaa, og i Morgen- eller
Aftenbelysningen hæve sig til ærværdig Højde, klare blaa som
Himlen i Zenith. Stundom kan Lyset falde saa
skarpt over dem, at de blive grønne eller sorteblaa,
og hver en Fure, hver Vej og Kløft ses da i Miles
Afstand.

Men saa sker det paa sine Steder, at Bjergene
flytter sig lidt til Siden og lader Sletten komme til
at kigge ned til Søen. Men naar den da faar Søen
at se i dens Vrede, hvor den hvæser og spytter
som en Vildkat, eller ser den dækket af den kolde
Røg, der kommer af, at Søfolket byger eller brygger,
da giver den snart Bjergene Ret og trækker sig atter
tilbage til sit trange Fængsel.

Fra Arilds Tid have Menneskene dyrket den
herlige Slette, og den er vel bebygget. Hvorsomhelst
en Aa kastede sig med sin hvidskummende Fos
ned ad Bredden, laa der Savværk og Møller. Paa
de aabne lyse Pladser, hvor Sletten gik ned til Søen,
laa der Kirker og Præstegaarde; men i Dalranden,
halvt op ad Skraaningen, paa de stenfyldte Marker,
hvor Kornet ikke trives, der laa Bøndernes Gaarde,
Officersgaardene og en og anden Herregaard.

Dog maa man huske paa, at i Tyverne var
Egnen langtfra saa opdyrket som nu. Store
Strækninger, som nu dyrkes, laa dengang hen som Skov
og Sø og Mose. Befolkningen var heller ikke saa
talrig, og ernærede sig dels ved Kørsler, ved Arbejde
i Møller og Savbrug og paa fremmede Steder;
Agerbruget kunde ikke føde dem. Paa den Tid klædte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free