Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karle og Piger kan sove, tunge af Grød og det
stærke Juleøl, men ikke Herrerne i Kavallerfløjen.
Kan nogen tro, at Kavallerfløjen sover!
Ingen barbenede Smede tumle med Jernstængerne,
de sodede Drenge komme ikke trækkende med
Kulkærrer, den store Hammer hænger som en Arm
med knyttet Næve oppe ved Taget; Ambolten staar
tom, Ovnene spærre ikke deres røde Gab op for at
sluge Kul, Bælgen knirker ikke. Det er Jul. Smedjen
sover.
Sover, sover! O, du Menneskebarn, sover naar
Kavallererne er vaagne! De lange Tænger staa
oprejst paa Gulvet med Tællelys i Næbbet. Op af
Tikanderskedlen af blankt Kobber luer Punchens
blaa Flammer imod det mørke Tag. Beerencreutz’s
Hornlygte hænger paa Stangjernshammeren. Den
gule Punch skinner i Bollen som en klar Sol. Her
er Bord, og her er Bænke. Kavallererne holde
Julenat i Smedjen.
Her er Larm og Lystighed, Musik og Sang.
Midnatsfestens Tummel vækker ikke nogen. Al Støj og
Bulder fra Smedjen drukner i Fossens mægtige Brusen
derudenfor.
Der er Larm og Lystighed. Hvad om Fru
Majorinden nu saa dem?
Naa, hvad saa! Hun vilde saavist slaa sig ned
midt imellem dem og tømme et Bæger. En dygtig
Kvinde er hun; hun løber ikke sin Vej for en
dundrende Drikkevise eller et Slag Rambus. Den
rigeste Frue i hele Vermland, barsk som en Karl og
stolt som en Dronning. Sang elsker hun, skingrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
