Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den blide Løvenborg, den fromme Mand, som var
for god for denne Verden og forstod sig saa saare
lidt paa dens Veje, og Liliecrona, den store
Musiker, som havde et godt Hjem og altid længtes
efter det, men som dog maatte blive paa Ekeby,
fordi hans Aand trængte til Rigdom og Omvexling
for at holde Livet ud.
Alle disse elleve havde ladet Ungdommen bag
sig, og flere var kommet et godt Stykke ind i
Alderdommen; men i deres Midte fandtes der en, der
ikke var mere end tredive Aar gammel og endnu
havde alle Sjælens og Legemets Kræfter ubrudte.
Det var Gösta Berling, Kavallerernes Kavaller, han
som alene var en større Taler, Sanger, Musiker,
Jæger, Drikkehelt og Spiller end alle de andre. Han
var i Besiddelse af alle Kavallerdyderne. Hvilken
Mand havde ikke Majorinden gjort af ham!
Se ham, som han nu staar deroppe paa
Talerstolen! Mørket sænker sig fra det sodede Tag ned
over ham i tunge Festons. Hans lyse Hoved skinner
frem igennem det som de unge Guders, hine unge
Lysbærere, der ordnede Kaos. Slank, skøn,
eventyrlysten staar han der.
Men han taler med dybt Alvor.
„Kavallerer og Brødre, det lider mod Midnat,
Festen er langt fremskreden, det er Tid at tømme
Skaalen for den trettende ved Bordet!“
„Lille Broder Gösta!“ raaber Patron Julius,
„her er ingen trettende, vi er kun tolv.“
„Paa Ekeby dør hvert Aar en Mand,“
fortsætter Gösta med stedse mørkere Stemme. „En af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
