Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kavallerfløjens Gæster dør, en af de glade, de
sorgløse, de evig unge. Hvad saa? Kavallerer maa
ikke blive gamle. Naar vore rystende Hænder
ikke længer kan løfte Glasset, vore halvblinde Øjne
ikke skelne Kortene, hvad er da Livet for os, og
hvad er vi for Livet? En maa dø af de tretten,
som fejre Julenatten i Smedjen paa Ekeby, men
hvert Aar kommer der en ny for at fylde Tallet; en
Mand, som er vel forfaren i Glædens Haandværk,
som kan stryge en Fiol og spille et Slag Kort, maa
komme og gøre vor Skare fuldtallig. Gamle
Sommerfugle maa vide at dø, mens Sommersolen skinner.
Skaal for den trettende!“
„Men, Gösta, vi er kun tolv!“ indvendte
Kavallererne og rørte ikke deres Glas.
Gösta Berling, hvem de kaldte „Poeten“, skønt
han aldrig skrev Vers, fortsatte med uforstyrret Ro:
„Kavallerer og Brødre! Har I glemt, hvem I
er? Det er Jer, der holde Glæden i Live i Vermland.
Det er Jer, der sætte Fart i Buestrøgene, holde
Dansen i Gang, lade Sang og Spil klinge gennem
Landet. Var I ikke til, da vilde Dansen dø,
Sommeren dø, Roserne dø, Kortspillet dø, Sangen dø,
og i hele dette velsignede Land vilde der ikke
blive andet tilbage end Jern og Brugspatroner.
Glæden vil leve, saa længe I lever. I sex Aar har
jeg nu fejret Juleaften i Ekeby Smedje, og aldrig
har nogen før vægret sig ved at drikke for den
trettende. Hvem er det, der er bange for at dø?“
„Men, Gösta!“ raabe de, „naar vi kun er tolv,
hvordan kan vi da drikke for den trettende?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
