Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En dyb Bekymring staar malet paa Göstas
Ansigt. „Er vi kun tolv?“ siger han. „Hvorfor dette?
Skulle vi dø ud fra Jorden? — — Skulle vi næste
Aar kun være elleve, næste Aar kun ti? Skal vort
Liv blive en Saga, vor Skare gaa til Grunde? Jeg
kalder ham hid, den trettende, thi jeg har rejst mig
for at drikke hans Skaal. Fra Havets Dyb, fra
Jordens Indvolde, fra Himlen, fra Helvede kalder
jeg ham, der skal fylde Kavallerernes Tal!“
Da rasler det i Skorstenen, da slaas
Smelteovnens Luger op, da kommer den trettende. Laadden
kommer han, med Hale og Hestehov, med Horn og
spidst Skæg, og ved Synet af ham fare Kavallererne
op med et Skrig.
Men i ustandselig Jubel raaber Gösta Berling:
„Den trettende er kommen — Skaal for den
trettende!“
Saa er han da kommen, Menneskenes gamle
Fjende, kommen til de forvovne, der forstyrre den
hellige Nats Fred. Hexenes Ven fra Bloksbjerg,
han, der skriver sine Kontrakter med Blod paa
kulsort Papir, han, der dansede med Grevinden paa
Ivarsnæs i syv Dage, og som ikke kunde fordrives
af syv Præster, han er kommen.
I stormende Fart flyve Tankerne gennem de
gamle Eventyreres Hoved ved Synet af ham. De
grunder vel paa, for hvis Skyld han er ude i Nat.
Mange af dem var nærved at løbe bort af
Skræk; dog snart forstod de, at han ikke var
kommen for at hente dem ned i sit mørke Rige, men
at Bægerklangen og Viserne havde lokket ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
