Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ikke rimeligt, om de, som skal kastes i
Afgrunden for Majorindens Skyld, blev sat ved samme
Bord som hendes andre Gæster? Hvad er det for
en skammelig Indretning med dette Bord nede i
Kakkelovnskrogen? Som om Kavallerer ikke er
værdige til at være i Selskab med Honoratiores!
Majorinden bryster sig, som hun sidder imellem
Greven paa Borg og Præsten i Bro. Kavallererne
hænge med Hovedet som Børn i Skammekrogen. Og
imidlertid begynde Nattens Tanker at vaagne hos dem.
Som sky Gæster komme de muntre Indfald, de
lystige Løgnehistorier til Bordet i Krogen. Der
holder Nattens Vrede og Nattens Løfter Indtog i
Hjernerne. Vel indbilder Patron Julius den stærke
Kaptajn, Kristian Bergh, at de stegte Hjerper, som
nu bydes om ved det store Bord, ikke kan slaa til
til alle Gæsterne, men det vækker ingen Glæde.
„De kan ikke slaa til,“ siger han. „Jeg ved,
hvor mange de havde. Men de er ikke raadvilde
for det, Kaptajn Kristian, de har stegt Krager til os
her ved det lille Bord.“
Men Oberst Beerencreutz’s Læber kruses kun til
et mat Smil under den bistre Knebelsbart, og Gösta
ser hele Dagen ud, som om han spekulerede paa at
slaa en eller anden ihjel.
„Er ikke al Mad god nok til Kavallererne?“
spørger han.
Saa kommer da endelig et svingende fuldt Fad
prægtige Hjerper ned til det lille Bord.
Men Kaptajn Kristian er vred. Har han ikke
helliget Kragerne et helt Livs Had, disse lede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
