Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han hører Raabet, og skrækindjagende i sin
Vrede vender han sig nu mod Majorinden, som en
Bjørn vender sig fra en falden Fjende mod den ny
Angriber. Han gaar hen imod Hesteskobordet. Gulvet
ryster under Kæmpens Skridt. Han bliver staaende
lige overfor hende med Bordet imellem dem.
„Sæt ham paa Døren!“ raaber Majorinden endnu
en Gang.
Men han er rasende; hans rynkede Pande, hans
grove knyttede Næve er skrækindjagende. Han er
stor som en Kæmpe, stærk som en Kæmpe. Gæster
og Tjenere ryste og vove ej at lægge Haand paa
ham. Hvem skulde vel vove det nu, da Vreden
har taget hans Forstand?
Han staar lige overfor Majorinden og truer ad
hende. „Jeg smed Kragerne mod Væggen. Havde
jeg ikke Ret til det, du?“
„Ud med sig, Kaptajn!“
„Din Kælling! Byde Kristian Bergh Krager!
Gjorde jeg dig din Ret, saa tog jeg dig med samt
dine syv Helvedes ...“
„For tusind Djævle, Kristian Bergh, band ikke.
Her bander ingen andre end jeg.“
„Tror du, jeg er bange for dig, din Heks! Tror
du ikke, jeg ved, hvor du fik dine syv Brug fra?“
„Ti, Kaptajn!“
„Da Altringer døde, gav han din Mand dem,
fordi du havde været hans Kæreste.“
„Vil du tie!“
„Fordi du var saadan en tro Hustru, Margrete
Samzelius. Og Majoren tog imod de syv Brug og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
