Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod dig styre dem, og han lod som ingenting. Og
Satan har staaet for hele Redeligheden, men nu skal
det være ude med dig.“
Majorinden sætter sig ned, hun er bleg og
skælver. Saa bekræfter hun hans Ord med en underlig
lav Røst: „Ja, nu er det ude med mig, og det er
dit Værk, Kristian Bergh!“
Ved den Tone skælver den stærke Kaptajn;
hans Ansigtstræk fordrejes, og han faar Taarer i
Øjnene af Angst.
„Jeg er fuld!“ raaber han, „jeg ved ikke, hvad
jeg siger, jeg har ingenting sagt. Hund og Træl,
Hund og Træl og ikke andet har jeg været for
hende i fyrretyve Aar. Hun er Margrete Celsing,
som jeg har tjent hele mit Liv. Jeg siger ikke noget
ondt om hende. Skulde jeg sige noget om den
smukke Margrete Celsing! Jeg er Hunden, som
vogter hendes Dør, Trællen, som bærer hendes
Byrder. Hun maa sparke mig, hun maa slaa mig, men
I ser jo, at jeg tier og taaler. Jeg har elsket hende
i fyrretyve Aar. Hvor skulde jeg kunne sige noget
ondt om hende?“
Og et underligt Syn er det at se, hvorledes
han kaster sig paa Knæ og beder om Tilgivelse, og
da hun sidder paa den anden Side af Bordet, gaar
han paa sine Knæ rundt om Bordet, til han naar
hende; da bøjer han sig ned, kysser Sømmen af
hendes Klædning og væder Gulvet med sine Taarer.
Men ikke langt fra Majorinden sidder en lille,
før Mand. Han har purret Haar, smaa skæve Øjne
og stort Underbid. Han ligner en Bjørn. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
