- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
62

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Aa Gösta, hvad er det for Tanker? hjælp
hende, Gösta!“

„Du vil ikke svare, mærker jeg. Saa har Sintram
nok talt Sandhed.“ Og Gösta gaar tilbage til
Kavallererne. Han rører ikke en Finger for at
hjælpe Majorinden.

Ak, gid dog Majorinden ikke havde sat
Kavallererne ved et Bord for sig nede i Krogen. Nu er
Nattens Tanker vaagnet i deres Hjerner, nu luer i
deres Øjne en Vrede, som ikke er mindre end Majorens.
Maa ikke alt, hvad de ser, bekræfte Nattens Syner?

„Det er godt at mærke, at hun ikke har faaet
sin Kontrakt fornyet,“ mumler de.

Nej, fra denne knurrende, truende Kavallerskare
faar Majorinden ingen Hjælp.

Saa viger hun atter tilbage til Døren og løfter
de foldede Hænder op for Ansigtet.

„Gid du maa blive fornægtet, som jeg er bleven
fornægtet,“ tilraaber hun sig selv i sin bitre Sorg.
„Gid Landevejen maa blive dit Hjem, Grøften din
Seng!“

Saa lægger hun den ene Haand paa Dørlaasen,
men den anden rækker hun i Vejret.

„Mærk jer det, I, som nu lader mig falde?
Mærk jer det, at eders Time kommer snart. Nu vil
I splittes ad, og eders Plads skal staa øde. Hvordan
skal I kunne staa, naar jeg ikke støtter jer? Du,
Melchior Sinclaire, som har en tung Haand og lader
din Hustru føle den, tag dig i Agt! Du Præst i
Broby, nu kommer Straffedommen! Du, Fru Uggla,
tag Vare paa dit Hus, Fattigdommen kommer! I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free