Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev modtagen med Skæmt, underholdt med Sang
og Leg som andre Gæster og gik modvillig som de.
Gamle Jomfru Ulrika Dillner, hun som stod for
Madlavning og Vævning paa Berga Gard, stod paa
Trappen og bød Gösta Berling Velkommen. Hun
nejede for ham, og de forlorne Krøller, som hang
ned over hendes brune Ansigt med de tusende
Rynker, dansede af Glæde. Hun førte ham ind i
Salen og begyndte at fortælle om Gaardens Folk og
deres vekslende Kaar.
Sorgen stod for Døren, sagde hun; strenge
Tider herskede paa Berga Gaard. De havde ikke
engang Peberrod til det salte Kød til Middag, men
Ferdinand og Pigebørnene havde spændt Disa for
en Slæde og var kørt ned til Munkerud for at
laane lidt. Kaptajnen var ude i Skoven igen og
kom vel sagtens hjem med en sej Hare, som man
maatte koste mere Smør paa at stege, end den selv
var værd. Det kaldte han at skaffe Mad til Huse.
Det fik endda gaa, naar han blot ikke kom med en
ussel Ræv, det elendigste Dyr, Vorherre har skabt,
lige unyttigt, enten det er dødt eller levende.
Og Fruen, ja, hun var ikke staaet op endnu.
Hun laa og læste Romaner, som hun gjorde hver
Dag. Hun var ikke skabt til at arbejde, den Guds
Engel.
Nej, det fik nok den gøre, der var gammel og
graa som hun; trippe om baade ved Nat og ved Dag
maatte man for at holde sammen paa Stumperne.
Og det var ikke altid saa let; thi vist var det, at
en hel Vinter havde de ikke haft anden Kødmad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
