Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huset end een Bjørneskinke. Og stor Løn ventede
hun ikke; endnu havde hun ikke set noget til den;
men de vilde vel heller ikke kaste hende paa
Landevejen, naar hun ikke længer kunde gøre Gavn for
Føden. De regnede da en Husjomfru for et
Menneske der paa Gaarden og vilde nok engang give
gamle Ulrika en hæderlig Begravelse, hvis de da
havde noget at købe en Kiste for.
„Thi hvem ved, hvordan det vil gaa,“ udbryder
hun og tørrer sine Øjne, der altid var saa lette
til at løbe over. „Vi skylder den onde Brugspatron
Sintram Penge, og han kan tage alting fra os.
Nu er jo nok Ferdinand forlovet med den rige Anna
Stjärnbök, men hun bliver ked af ham, hun bliver
ked af ham. Og hvad skal der da blive af os med
vore tre Køer og vore ni Heste, med vore glade,
unge Frøkner, som vil fare fra Bal til Bal, med vore
tørre Marker, hvor der ingen Ting gror, og med vor
rare Ferdinand, som aldrig bliver en rigtig Mand!
Hvad skal der blive af hele dette velsignede Hus,
hvor alt trives undtagen Arbejdet!“
Men det blev Middag, og Husets Folk samledes.
Den rare Ferdinand, Husets blide Søn, og de glade
Døtre kom hjem med den laante Peberrod.
Kaptajnen kom, styrket af et Bad i en Vaage i Søen
og af en Jagt i Skoven. Han rev Vinduet op for
at skaffe frisk Luft og gav Göstas Haand et
mandigt Tryk. Og Fruen kom, klædt i Silke, med brede
Kniplinger ud over de hvide Hænder, som Gösta
fik Lov at kysse. Alle hilsede Gösta med Glæde,
Spøgen kom flyvende ind i Kredsen; muntert spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
