Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sveg jeg. Og en anden gammel Stakkel vil fryse
og sulte her, bare for at faa Lov at dø blandt
Venner, men jeg var rede til at lade den onde
Sintram hjemføre hende. Du var skøn og Synden liflig.
Gösta Berling er saa let at lokke. Aa, hvad jeg er
for en Stakkel! — Jeg ved, hvor de elsker deres
Hjem, de derinde, og dog var jeg nys rede til at
overgive det til Plyndring. Jeg glemte alt for din Skyld,
du var saa yndig i din Kærlighed. Men nu, Anna,
nu, da jeg har set deres Glæde, vil jeg ikke beholde
dig. O, du min elskede! Han deroppe leger med
vor Vilje. Nu er det paa Tide, at vi bøjer os under
den tugtende Haand. Sig, at du fra denne Dag vil
tage din Byrde paa dig. Alle de derinde stoler
paa dig. Sig, at du vil blive hos dem og være
deres Støtte og Hjælp! Hvis du elsker mig, hvis du
vil lette min dybe Sorg, lov mig da dette! Min
elskede, er dit Hjerte saa stort, at det kan
overvinde sig selv og smile ved det?“
Hun modtog Forsagelsens Bud med Begejstring.
„Jeg skal gøre, som du vil — ofre mig og
smile ved det.“
„Du vil ikke hade mine fattige Venner?“
Hun smilte vemodigt.
„Saa længe jeg elsker dig, skal jeg elske dem.“
„Nu først ved jeg, hvilken Kvinde du er. Det
er tungt at rejse fra dig.“
„Farvel, Gösta! Far nu med Gud. Min
Kærlighed skal ikke lokke dig til Synd.“
Hun vendte sig for at gaa ind. Han fulgte hende.
„Vil du snart glemme mig?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
