Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - La Cachucha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kavallerer tørre deres vaade Klæder henne
ved Ilden. Kan de svinge sig i Dansen i lange,
jernbeslaaede Støvler med tommetykke Saaler? Hele
Dagen har de vadet gennem alenhøj Sne for at naa
Bjørnens Hi. Tror du, de vil danse i vaade,
dampende Vadmelsklæder med den laadne Bamse til
Dame?
Stjernebesaaet Aftenhimmel, røde Roser i mørkt
Kvindehaar, berusende Varme i Aftenluften, medfødt
Plastik i Bevægelserne, Elskov stigende op af Jorden,
regnende ned fra Himlen, svævende i Luften, har
du dette, Maëstro? Hvorfor ellers tvinge os til at
længes efter sligt?
Du grusomme, blæser du Kampsignalet for den
tøjrede Stridshingst? Rutger von Ørneclou ligger
fængslet til sin Seng af Gigtsmerter. Spar ham for
de skønne Minders Kval! Ogsaa han har baaret
Sombreroen og det brogede Haarnet, ogsaa han har
baaret Fløjelstrøje og Dolk i Bæltet. Spar den gamle
Ørneclou, Maëstro!
Men Liljecrona spiller la Cachucha, stadig la
Cachucha. Og Ørneclou pines som Elskeren, naar
han ser Svalen tage Vejen til den elskedes fjerne
Bolig, som Hjorten, der af Forfølgerne jages forbi
den læskende Kilde.
Liljecrona tager et Øjeblik Violinen fra Hagen.
„Fændrik, husker du Rosalie von Berger?“
Ørneclou bander en vældig Ed.
„Hun var saa let som en Lue. Hun gnistrede
og dansede som Diamanten i Violinbuens Spids.
Du husker hende nok fra Theatret i Karlstad. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
