Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved disse Ord kastede Munken sin
Forklædning, og Gösta Berling stod under Balkonen i en
Ridderdragt af Silke og Guld. Han brød sig ikke
om den skønnes Advarsel, tværtimod klatrede han
op ad en af Balkonens Piller, svang sig over
Gitteret, og, som Patron Julius havde arrangeret,
faldt han paa Knæ ved den skønne Mariannes
Fødder.
Hun smilede huldsaligt til ham, idet hun rakte
ham sin Haand til Kys, og medens de to unge
betragtede hinanden, betagne af Kærlighed, faldt
Tæppet.
Og foran hende laa Gösta Berling med et
Ansigt blidt som en Digters og kækt som en
Feltherres, med dybe Øjne, som straalede af Skælmeri
og Aand, som tiggede og truede. Smidig og kraftig
var han, ildfuld og indtagende.
Mens Tæppet gik op og gik ned, blev de unge
stadig i samme Stilling. Gøstas Øjne blev ved at se
paa den skønne Marianne; de tiggede, de truede.
Saa standsede Bifaldet, Tæppet holdt sig stille,
ingen saa dem.
Da bøjede den skønne Marianne sig ned og
kyssede Gösta Berling. Hun vidste ikke hvorfor;
hun maatte. Han lagde Armene om hendes Hals
og holdt hende fast. Hun kyssede ham atter og
atter.
Men det var Balkonen, det var Maaneskinnet,
det var Kliplingssløret, Ridderdragten, Sangen,
Bifaldet, som havde al Skylden; de stakkels unge
Mennesker var uskyldige. De havde ikke villet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
