Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun havde ikke stødt de Grevekroner fra sig, som
havde svævet over hendes Hoved og gaaet forbi
Millioner, der havde ligget for hendes Fod, af
Længsel efter Gösta Berling, og han havde ikke
allerede glemt Anna Stjärnhök. Nej, de var uden
Skyld, ingen af dem havde villet dette.
Det var den blide Löwenborg, ham med Taaren
i Øjet og Smilet paa Læben, som den Dag trak
Tæppet op og ned. Optagen af mange Sorgens
Minder lagde han kun lidet Mærke til denne Verdens
Ting og havde aldrig lært at passe dem rigtig. Da
han nu saa, at Gösta og Marianne havde indtaget
en ny Stilling, troede han, at dette ogsaa hørte med
til Tableauet, og saa begyndte han at trække
Tæppet op.
De unge paa Balkonen mærkede ingenting,
førend Bifaldsstormen atter brusede dem i Møde.
Det gav et Sæt i Marianne, og hun vilde flygte,
men Gösta holdt hende fast og hviskede: „Staa
stille, de tror, at det hører med til Tableauet.“
Han følte hendes Legeme skælve af Angst og
Kyssenes Glød slukkes paa hendes Læber.
„Vær ikke bange,“ hviskede han, „skønne
Læber har Ret til at kysse.“
De maatte staa stille, mens Tæppet gik op og
ned, og hver Gang de hundrede Par Øjne saa dem,
tilklappede lige saa mange Par Hænder dem et
stormende Bifald.
Thi det er smukt at se to skønne, unge
Mennesker give en Fremstilling af Kærlighedens Lykke.
Ingen kunde tro, at disse Kys var andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
