Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stokkeslag eller en Ørefigen, saa hørte hun en svag Lyd
og saa igen et Slag.
Han slog hendes Moder, den skrækkelige, den
kæmpestore Melchior Sinclaire slog sin Hustru.
Og i bleg Forfærdelse kastede Marianne sig
ned paa Dørtærskelen og vred sig i Angst. Nu
græd hun, og hendes Taarer frøs til Is paa
Hjemmets Tærskel.
Naade, Forbarmelse! Luk op, luk op, saa at
hun kan komme til at bøje sin egen Ryg under
Slagene! Aa, at han kunde slaa Moder, slaa hende,
fordi hun ikke vilde se sin Datter død i Sneen
næste Dag, fordi hun havde villet trøste sit Barn.
En stor Fornedrelse overgik den Nat Marianne.
Hun havde drømt, at hun var Dronning, og hun laa
der, kun lidet bedre end en pisket Trælkvinde.
Men hun rejste sig i kold Vrede. Endnu en
Gang slog hun sin blodige Haand mod Døren og
raabte:
„Hør, hvad jeg siger dig, du som slaar min
Moder. Du skal komme til at græde, Melchior
Sinclaire, græde!“
Derpaa gik den skønne Marianne hen og lagde
sig til Hvile i Snedriven. Hun kastede Pelsen af
sig og laa i sin sorte Fløjlskjole, let at skelne i den
hvide Sne. Hun laa og tænkte paa, hvordan hendes
Fader vilde komme ud næste Dag paa sin tidlige
Morgentur og finde hende der. Hun ønskede blot
dette, at han selv maatte finde hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
