Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ransaget deres Sjæls Dybder. Men hun var bleven
saadan, som man bliver ved at færdes ude mellem
Mennesker; hun kunde aldrig hengive sig helt til
noget. Naar hun elskede — ja, hvad hun saa
gjorde, saa stod ligesom den ene Halvdel af hendes
Jeg og saa til med et koldt Haansmil. Hun havde
længtes efter en Lidenskab, som kom og rev hende
med i vild Sanseløshed. Og nu var han kommen,
den vældige. Da hun kyssede Gösta Berling paa
Balkonen, da havde hun for første Gang glemt
sig selv.
Og nu kom Lidenskaben atter over hende,
hendes Hjerte arbejdede, saa hun kunde høre det
slaa. Blev hun ikke snart Herre over sine Lemmer?
Hun følte en vild Glæde over at være udstødt fra
sit Hjem. Nu vilde hun tilhøre Gösta uden
Betænkning. Hvor dum hun dog havde været, hvor mange
Aar hun dog havde gaaet og betvunget sin
Kærlighed. Aa, herligt, herligt er det at give efter for
Kærligheden, at føle Blodet bruse. Men skulde hun
da aldrig, aldrig blive udfriet af disse Islænker! Hun
har været Is i det Indre og Ild udvendig, nu er det
omvendt, en Ildsjæl i et Islegeme.
Saa føler Gösta to Arme sagte løftes op
omkring hans Hals med et svagt, kraftløst Tryk.
Det var lige netop, han kunde føle det, men
Marianne troede, at hun havde givet den
sammensnørede Lidenskab inden i sig Luft i en knugende
Omfavnelse.
Men da Beerencreutz saa dette, lod han Hesten
løbe, som den vilde, paa den kendte Vej. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
