Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hjem til Ekeby med hende,“ raabte han. „Nu
er hun min. I Snedriven har jeg fundet hende, nu
skal ingen tage hende fra mig. Vi skal ikke vække
dem derinde. Hvad har hun at gøre indenfor de
Porte, mod hvilke hun har slaaet sin Haand til
Blods?“
Han fik Lov at gøre, som han vilde. Han
lagde Marianne i den forreste Slæde og satte sig
ved Siden af hende. Beerencreutz stillede sig
bagpaa og tog Tømmerne.
„Tag Sne og gnid hende med, Gösta!“
befalede han.
Kulden havde lammet hendes Lemmer, det var
ikke andet. Det vildt oprørte Hjerte bankede endnu.
Hun havde ikke engang tabt Bevidstheden, hun
vidste det hele med Kavallererne, og hvordan de
havde fundet hende, men hun kunde ikke røre sig.
Saa laa hun stiv og ubevægelig i Slæden, medens
Gösta Berling gned hende med Sne og skiftevis græd
og kyssede hende, og hun følte en uendelig Trang
til at kunne løfte blot en Haand saa meget, at hun
kunde gengælde hans Kærtegn.
Hun mindedes alt, laa der stiv og ubevægelig
og tænkte saa klart som aldrig før. Elskede hun
Gösta Berling? Ja, det gjorde hun. Var det blot
et Indfald for den Aften? Nej, det havde varet
længe, i mange Aar.
Hun sammenlignede sig selv med ham og de
andre Mennesker i Vermland. De var alle
umiddelbare som Børn. Hver Lyst, som drev dem, fulgte
de. De levede blot det ydre Liv, havde aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
