Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg, at Majorinden havde naaet sit Maal, og at
Ekeby var blevet taget fra Kavallererne.
Det var ikke hendes Tanke selv at komme til
Magten igen. Hun havde blot eet Maal: at befri sit
Hjem fra disse Galninge, disse Røvere, denne
Græshoppesværm, efter hvis Fremfærd der ikke voksede Græs.
Mens hun gik tiggende omkring i Landet og
levede af Almisser, maatte hun stadig tænke paa sin
Moder, og den Tanke satte sig fast i hendes Hjerte,
at der aldrig vilde komme bedre Tider for hende,
før hendes Moder havde taget Forbandelsens Aag
fra hendes Skuldre. Ingen havde endnu meldt den
gamles Død, saa hun maatte endnu leve deroppe
paa Gaarden i Elvedalsskovene. Med sine
halfemsindstyve Aar levede hun endnu i uafladeligt Arbejde,
passede sine Mælkefade om Sommeren og sine
Kulmiler om Vinteren, arbejdende lige til det sidste,
længselsfuld efter den Dag, da hendes Livskald var
opfyldt.
Og Majorinden tænkte, at naar den gamle
levede saa længe, var det, for at hun skulde kunne
tage Forbandelsen fra hendes Liv. Den Moder
kunde ikke dø, der havde nedkaldt en slig
Elendighed over sit Barn.
Saa vilde da Majorinden gaa til den gamle, at
de begge kunde faa Ro. Hun vilde vandre op
gennem de mørke Skove langs med den lange Elv
til sit Barndomshjem. Før kunde hun ikke finde
Hvile. Der var mange, som i de Dage bød hende
et lunt Hjem og et trofast Venskabs Gaver, men hun
havde intet blivende Sted. Barsk og vred gik hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
