Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Gaard til Gaard, thi Forbandelsen tyngede
hende.
Hun vilde drage til sin Moder, men først vilde
hun sørge for sit elskede Ekeby. Hun vilde ikke
efterlade det i Hænderne paa letsindige Ødelande,
paa uduelige Svirebrødre, paa ligegyldige Forødere
af Guds Gaver. Skulde hun gaa for at komme
igen og finde sin Arv forødt, sine Smedjer tavse,
sine Heste udpinte, sine Tjenestefolk borte? Nej,
endnu en Gang vil hun rejse sig i sin Kraft og
jage Kavallererne bort.
Vel vidste hun, at hendes Husbond saa med
Glæde paa, at hendes Arv blev forødt. Men hun
kendte ham nok til at vide, at naar hun blot
fordrev hans Græshopper, vilde han være for lad til
at skaffe andre. Var Kavallererne først borte, da
vilde hendes gamle Forvalter og Avlskarl styre
Bedriften paa Ekeby i det vante Spor.
Derfor havde hendes mørke Skygge i mange
Nætter sneget sig om paa de sorte Veje omkring
Jernværket. Hun havde stjaalet sig ind og ud af
Husmandshusene, hun havde hvisket med Mølleren og
hans Karle i det nederste Rum i det store
Kværnhus, hun havde lagt Raad op med Smeddene i det
mørke Kulhus.
Og alle havde svoret at hjælpe hende. Den
store Ejendoms Ære og Anseelse skulde ikke længer
lades i Hænderne paa skødesløse Kavallerer for at
røgtes af dem som Vinden røgter Asken, som Ulven
røgter Hjorden.
Og i denne Nat, som de muntre Herrer har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
