Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for sig med Haanden og kom til at røre ved Pigens
Ansigt.
„Græder du!“ spurgte hun, thi hendes Haand
blev vaad af Taarer.
Da hulkede den unge Pige højt. „Ak, Frue,
kære Frue!“ udbrød hun; „de ødelægger alt.
Hvorfor gaar Fruen fra os og lader Kavallererne
ødelægge hele Huset?“
Majorinden trak Gardinet til Side og pegede
ud i Gaarden. „Har jeg lært dig at græde og
jamre?“ spurgte hun. „Se, Gaarden er fuld af
Folk; i Morgen findes der ikke een Kavaller mere
paa Ekeby.“
„Kommer Fruen saa igen?“ spurgte Pigen.
„Min Tid er endnu ikke kommen,“ sagde
Majorinden. „Landevejen er mit Hjem, Grøften min
Seng. Men du skal vogte Ekeby for mig, Pige, mens
jeg er borte.“
Og de gik videre. Ingen af dem vidste eller
tænkte paa, at Marianne sov netop i dette Værelse.
Hun sov heller ikke. Hun var lysvaagen, hørte
alt og forstod alt. Hun havde ligget i sin Seng og
digtet en Hymne til Kærligheden.
„Du herlige, som har hævet mig op over mig
selv,“ sagde hun. „Jeg laa i bundløs Elendighed,
og du har forvandlet den til et Paradis. Paa den
stængte Ports Jernhaandtag hang mine Hænder fast
og sønderflængedes; paa mit Hjems Tærskel ligger
mine Taarer frosne til Perler af Is. Vredens Kulde
gennemisnede mit Hjerte, da jeg hørte Slagene paa
min Moders Ryg. I den kolde Snedrive vilde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
