Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sove min Vrede bort; men saa kom du. O,
Kærlighed, du Barn af Ild, du kom — til den af Kulden
gennemisnede kom du. Naar jeg sammenligner min
Elendighed med den Herlighed, jeg derved har
vundet, synes den mig intet. Løst er jeg fra alle
Baand, hverken Fader eller Moder eller Hjem har
jeg. Menneskene vil tro alt ondt om mig og vende
sig fra mig. Vel, saa ske din Vilje, o
Kærlighed, thi hvorfor skulde jeg staa højere end min
elskede? Haand i Haand skal vi vandre ud i
Verden. Fattig er Gösta Berlings Brud. I
Snedriven fandt han hende. Saa lad os fæste Bo
sammen, ikke i de høje Sale, men i Bondehytten i
Skovbrynet. Jeg vil hjælpe ham at passe Milen, jeg
vil hjælpe ham at sætte Snarer for Tjur og Hare,
jeg vil lave hans Mad og lappe hans Klæder. O,
min elskede, tror du, jeg vil savne og sørge, medens
jeg sidder alene i Skovbrynet og venter dig? Det
vil jeg, det vil jeg, men ikke efter Rigdommens
Dage, kun efter dig, kun efter dig vil jeg spejde og
længes efter dine Fodtrin paa Skovstien, efter din
glade Sang, naar du kommer med Øksen paa
Nakken. O, min elskede, min elskede. Saa længe
mit Liv varer, kan jeg sidde og vente paa dig.“
Saaledes havde hun ligget og digtet Hymner
til Hjertets altbeherskende Gud og havde ikke lukket
sine Øjne til Søvn, da Majorinden traadte ind.
Da hun var gaaet, stod Marianne op og klædte
sig paa. Endnu en Gang maatte hun iføre sig den
sorte Fløjelsdragt og de tynde Balsko. Hun svøbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
