Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tæppet om sig som et Shawl og skyndte sig endnu
en Gang ud i den forfærdelige Nat.
Rolig, stjerneklar og bidende kold hvilede
Februarnatten endnu over Jorden; det var, som om
den aldrig skulde faa Ende. Og det Mørke og den
Kulde, som denne lange Nat spredte, dvælede paa
Jorden længe, længe efter, at Solen var staaet op,
længe efter, at de Snedriver, som den skønne
Marianne var vandret igennem, havde opløst sig til
Vand.
Marianne skyndte sig bort fra Ekeby for at
skaffe Hjælp. Hun kunde ikke lade det ske, at de
Mænd blev forjagede, som havde taget hende op af
Sneen og aabnet Hjerter og Hjem for hende. Hun
vilde gaa ned til Sjø, til Major Samzelius. Hun
maatte skynde sig. Først om en Time kunde hun
være tilbage.
Da Majorinden havde sagde Farvel til sit Hjem,
gik hun ud paa Gaardspladsen, hvor Folkene ventede
hende, og Striden om Kavallerfløjen begynder.
Majorinden stillede Folkene op rundt om den
høje smalle Bygning, hvis øverste Etage er
Kavallerernes berygtede Hjem. I den store Stue deroppe
med de kalkede Vægge, de rødmalede Kister og det
store Slagbord, hvor Rambuskortene svømme i det
spildte Brændevin, hvor de brede Senge skjules af
gultærnede Omhæng, der sove Kavallererne. De
sorgløse!
Og i Stalden, foran fyldte Krybber sove
Kavallerhestene og drømme om deres Ungdoms Farter.
Det er skønt i Hvilens Dage at drømme om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
