Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
husker, hvor uforvarende de kom over ham. Vel
slap han fra dem, han rev alt til Side, der
standsede ham, og for afsted uden at agte paa Kuglerne,
men halt blev han for hele sin Livstid af et Skud,
han fik i Laaret; og da han om Natten vendte
tilbage til sin Kongeborg, var Sneen rød af hans høje
Gemalindes Blod, og de kongelige Børn var ført
bort til Menneskers Bolig for at vokse op der og
blive Menneskenes Tjenere og Venner.
Ja, nu ryster Jorden, nu spredes Snedriven,
som dækker Hiet, nu bryder han ud, den store
Bjørn, den gamle Kavallerfjende. Giv nu Agt,
Fuchs, gamle Bjørnejæger, giv nu Agt, Beerencreutz,
Oberst og Rambusspiller, giv nu Agt, Gösta Berling,
du Helt i hundrede Eventyr!
Ve over alle Poeter, alle Drømmere, alle
Elskovshelte! Der staar nu Gösta Berling med Fingeren paa
Aftrækkeren, og Bjørnen kommer lige imod ham.
Hvorfor skyder han ikke? hvad tænker han paa?
Hvorfor sender han ikke strax en Kugle ind i den
brede Bringe? Han staar just paa den rette Plads
til at gøre det. De andre kan ikke komme til at
skyde netop i det rette Øjeblik. Tror han maaske,
han staar paa Parade for Skovmajestæten?
Gösta har naturligvis staaet og drømt om den
skønne Marianne, som i disse Dage ligger alvorlig
syg paa Ekeby, syg efter den Nat, da hun sov i
Snedriven. Han tænker paa hende, som nu ogsaa
er bleven et Offer for den Hadets Forbandelse, der
hviler over Jorden, og han gyser over sig selv, at
han er gaaet ud for at forfølge og dræbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
