- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
139

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som man vel kan vide, Anders Fuchs, Bjørnejægeren.
Han sætter baade Madlyst og Søvn til af Harme
over ikke at kunne fælde den store Bjørn i
Gurlitafjeldet. Til sidst indser ogsaa han, at Bjørnen kun
kan fældes med en Sølvkugle.

Den barske Major, Anders Fuchs, var ingen
smuk Mand. Han havde en tung, klodset Krop og
et bredt, rødt Ansigt med hængende Kinder og en
mangedobbelt Hage. Stive som Børster sad de smaa
sorte Knebelsbarter over hans tykke Læber, og det
sorte Haar stod stift og tæt ud fra Hovedet.
Derhos var han en Mand af faa Ord, men af en
vældig Appetit. Han var ikke en af dem, hvem Kvinder
hilse med Solskinssmil, heller ikke sendte han dem
blide Øjekast. Man troede aldrig, han vilde træffe
nogen Kvinde, han kunde finde Behag i, og alt,
hvad der havde med Kærlighed og Sværmeri at
gøre, var langt fra ham. Naar han altsaa gik og
ventede paa Maaneskin, maa man ikke tro, at han
vilde vælge den gode Fru Luna til sin fortrolige i
Hjerteanliggender. Nej, han tænkte blot paa
Sølvkuglen, der maatte støbes ved Nymaane.

Saa kommer der en Torsdag Aften, da Maanen
netop er to Fingre bred, og dvæler over Horisonten
et Par Timer efter, at Solen er gaaet ned; da
begiver Major Fuchs sig bort fra Ekeby uden at sige
noget om, hvor han agter sig hen. Han har
Fyrstaal og Kugleform i Jagttasken og Bøssen paa
Ryggen, og gaar op imod Bro Kirke for at se,
hvad Lykken vil gøre for en ærlig Mand.

Kirken ligger paa den østre Bred af det smalle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free