Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sund mellem den øvre og den nedre Løfvensø, og
Major Fuchs maa gaa over Broen for at komme
derhen. Altsaa gaar han ned mod Broen i dybe
Tanker uden at se op mod Broby Bakker, hvor
Husene tegne sig skarpt mod den klare
Aftenhimmel, eller mod Gurlita Klint, der hæver sin runde
Isse op i Aftenskæret. Han ser blot mod Jorden
og grubler over, hvordan han skal faa fat i
Kirkenøglen, uden at nogen mærker det.
Da han kommer ned paa Broen, hører han en
skrige saa fortvivlet, at han er nødt til at løfte
Øjnene fra Jorden.
Paa den Tid var Faber, den lille Tysker,
Organist i Bro. Han var en lille spinkel Fyr, ringe
baade paa den ene og den anden Maade. Klokker
var Jan Larsen, en dygtig Bonde, men fattig; thi
Brobypræsten havde snydt ham for hans
Fædrenearv, hele fem hundrede Rigsdaler.
Klokkeren vilde gerne giftes med Organistens
Søster, den lille fine Jomfru Faber, men Organisten
vilde ikke lade ham faa hende; derfor var de to
ikke gode Venner. Denne Aften mødte Klokkeren
Organisten nede paa Broen og for lige ind paa
ham. Han griber ham i Brystet og holder ham i
stiv Arm ud over Broens Rækværk, mens han
sværger højt og dyrt, at han vil kaste ham i Vandet,
hvis han ikke maa faa den lille fine Jomfru. Men
den lille Tysker vil ikke give sig; han spræller og
skriger, men siger Nej i eet væk, endskønt han dybt
under sig ser den sorte Fure af det aabne Vand
bruse frem mellem hvide Iskanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
