Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da han og Majoren træder ind i hans Hjem. „Her
er ikke rigtig pænt herinde i Dag. Vi har haft saa
meget for, min Søster og jeg; vi har slagtet en
Hane.“
„Det var som tusend ...“ udbryder Majoren.
Saa kom den lille fine Jomfru Faber ind med
Gammeløl i store Lerkrus. Nu ved enhver, at
Majoren ikke saa paa Kvinder med milde Øjne, men
paa den lille Jomfru Faber maatte han dog se med
en vis Fornøjelse, saa net som hun stod der i Bul
og Hue. Det lyse Haar laa strøget glat ned om
Panden, den hjemmegjorte Kjole var saa net og saa
blændende ren; hendes smaa Hænder var saa
geskæftige og flinke, og hendes lille Ansigt saa
rosenrødt og rundt, at han ikke kunde lade være at
tænke paa, at havde han set saadan et lille Stykke
Kvindfolk for fem og tyve Aar siden, saa havde
han vist maattet ud at fri. Men saa net og
rødmusset og behændig hun er, er hendes Øjne dog
helt forgrædte. Det er netop det, der indgiver ham
saa milde Tanker om hende.
Mens Mændene spiser og drikker, har hun sin
Gang ud og ind i Stuen. En Gang kommer hun
hen til sin Broder, nejer og siger: „Hvordan
befaler min Broder, at vi skal stille Køerne i Skuret?“
„Stil tolv til højre og elleve til venstre; saa
stanges de ikke,“ siger den lille Faber.
„Det var som Pokker, har Faber saa mange
Køer?“ udbryder Majoren.
Men det hang saadan sammen, at Organisten
kun havde to Køer, men han kaldte den ene Elleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
