Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den anden Tolv, for at det skulde lyde stort,
naar han talte om dem. Og saa faar Majoren at
vide, at Faber er ved at bygge sin Lade om, saa
Køerne maa gaa ude om Dagen og om Natten staa
i Brændeskuret.
Den lille Jomfru Faber har sin Gang ud og
ind i Stuen; hun kommer igen hen til sin Broder,
nejer for ham og siger, at Tømmermanden spørger,
hvor høj Laden skal være.
„Maal paa Koen,“ siger Organist Faber, „maal
paa Koen!“
Det synes Major Fuchs er godt svaret.
Som de saadan sidder, begynder Majoren at
spørge Organisten, hvorfor hans Søsters Øjne er saa
røde, og da faar han at vide, at hun græder, fordi
han ikke vil give hende Lov til at gifte sig med
den fattige Klokker, gældbunden og arveløs som
han er.
Se, ved alt dette falder Major Fuchs mer og
mer i Tanker. Han tømmer den ene Kande Øl
efter den anden og spiser den ene Pølse efter den
anden, uden at tænke over det. Den lille Faber
bliver rent forfærdet over en saadan Appetit og
Tørst, men jo mere Majoren spiser og drikker, jo
klarere bliver han i Hjernen og jo mere resolut i
Hjertet. Des fastere bliver ogsaa hans Beslutning
at gøre noget for den lille Jomfru Faber.
Det var Major Fuchs, den mærkelige Mand,
der paa een Aften spiste en hel Pressesylte op for
Lagmandsfruen i Munkerud, som hun havde tænkt
skulde vare Julen ud. Han blev saa glad i Hu ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
