Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enøjede Konge er falden, uden han er kommen til
at skyde en Sølvkugle imod den.
Saa kommer han op i Kavallerfløjen, hvor
Kavallererne sidde rundt omkring Ilden, og kaster uden
at sige et Ord, Bjørneskindet midt iblandt dem.
Ingen maa tro, at han fortalte noget om sin Færd;
det var først længe efter, at man fik lokket Sagens
rette Sammenhæng ud af ham. Heller ikke
forraadte han Brobypræstens Gemmested, og denne
opdagede maaske aldrig Tyveriet.
Kavallererne undersøge Skindet.
„Det var en prægtig Bælg,“ siger Beerencreutz.
„Jeg gad vidst, hvordan den Fyr er kommen op af
Vintersøvnen, eller skød du ham kanske i Hiet?“
„Han blev skudt i Bro.“
„Ja, saa stor som Gurlitabjørnen var han da
ikke,“ siger Gösta, „men et svært Dyr har det
været.“
„Havde han været enøjet,“ siger Kevenhüller,
„saa vilde jeg have troet, at du havde skudt den
gamle selv, saa stor er han; men denne her har
hverken Saar eller Ar ved Øjet, saa ham kan
det ikke være.“
Fuchs giver sig til at bande og sværge over
sin Dumhed, men lidt eftet lyser det saadan op i
hans Ansigt, at han bliver formelig smuk. Saa er
den store Bjørn altsaa dog ikke falden for en anden
Mands Skud.
„Herre Gud, hvor du er god!“ siger han og
folder Hænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
