Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokkeren og nogle unge Karle skulle til at
flaa Bjørnen; de gaa hen til Slibestenen at hvæsse
deres Knive, de andre gaa hjem i Seng, og Majoren
staar alene tilbage hos den døde Bjørn.
Da gaar han op til Kirken en Gang til, stikker
atter Kirkenøglen i Laasen, klatrer op ad de smalle
Trapper og stejle Stiger, vækker de sovende Duer og
kommer igen op til Klokkerummet.
Lidt efter, da Bjørnen flaas under Majorens
eget Tilsyn, finder man mellem dens Kæber en
Pakke Sedler paa femhundrede Rigsdaler. Det er
umuligt at sige, hvordan den er kommen der, men
det er jo en mærkelig Bjørn, og da Klokkeren har
fældet Bjørnen, saa er Pengene hans, det er jo
klart nok.
Da dette bliver bekendt, forstaar ogsaa den lille
Faber, hvilken ærefuld Bedrift Klokkeren har udført,
og han erklærer, at han vil være stolt af at faa
Klokkeren til Svoger.
Fredag Aften vender Major Anders Fuchs hjem
til Ekeby, efter at have været med til Bjørnegilde
i Klokkegaarden og Forlovelsesgilde i
Organistboligen. Han vandrer af Sted med tungt Hjerte,
ingen Glæde føler han over, at Fjenden er falden, og
ingen Stolthed over det prægtige Bjørneskind, som
Klokkeren har foræret ham.
Nu er der kanske dem, der vil tro, at han
sørger over, at den lille fine Jomfru skal tilhøre en
anden. Aa nej, det volder ham ingen Sorg. Men
hvad der gaar ham til Hjertet er, at Skovens gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
