Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun ilede til Sjö efter Majoren, død, da hun saa
Luerne farve Himlen rød over Skovens Toppe.
Se, de var kommen, de stærke Stormfugle, de
dæmoniske Lidenskabers Ørne. Med Ildvinger og
Staalkløer var de kommen susende ned over dig, du
Aand med Isøjnene; de havde slaaet deres Kløer i
din Nakke og slængt dig hen i det ukendte. Død
og knust var du. Men nu var de faret videre, de
stolte, de vældige, de, hvis Vej ingen Beregning
kender, og som ingen Iagttager har fulgt; og fra det
ukendtes Dyb var Selviagttagelsens underlige Aand
genopstanden og havde atter slaaet sig ned i den
smukke Mariannes Sjæl.
Hele Februar Maaned laa Marianne syg paa
Ekeby. Paa Sjö var hun bleven smittet af Kopperne.
Den gruelige Sygdom havde med hele sin
Voldsomhed kaster sig over hende, forkølet og udmattet
som hun var; Døden havde været hende nær, men
sidst paa Maaneden kom hun sig. Svag var hun
dog stadig og meget skæmmet. Hun vilde aldrig
mere blive kaldt den smukke Marianne.
Dette Tab, som skulde bringe Sorg over hele
Vermland, som om en af Landets kosteligste Skatte
var tabt, var dog endnu ikke kendt af nogen uden
af Marianne og hendes Sygeplejerske. Ikke engang
Kavallererne vidste det. Det Sygeværelse, hvor
Kopperne herskede, stod ikke aabent for alle og
enhver.
Men naar er Selviagttagelsens Magt større end
i Helbredelsens lange Timer? Da sidder den og
stirrer og stirrer med sine Isøjne, og piller og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
