Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
plukker med sine haarde, knoglede Fingre. Og ser
man rigtig til, saa sidder der bag den et andet
gulblegt Væsen, som stirrer og lammer med sit
Haansmil, og bag det igen nok et og nok et —
alle haanleende ad hverandre og ad hele Verden.
Og medens Marianne laa og saa paa sig selv
med alle de stirrende Isøjne, døde alle oprindelige
Følelser i hende.
Hun laa der og spillede syg, hun laa der og
spillede ulykkelig, spillede forelsket, spillede
hævnlysten. Hun var alt dette, og dog var det kun Spil.
Alt blev til Spil og Uvirkelighed under Isøjnene,
som vogtede paa hende, mens de atter iagttoges af
et Par bag dem, som iagttoges af et andet Par i
endeløst Perspektiv.
Alle Livets stærke Kræfter laa i Dvale. Hun
havde haft Evne til glødende Had og hengiven
Kærlighed een eneste Nat, ikke mere. Hun vidste
ikke engang, om hun elskede Gösta Berling. Hun
længtes efter at se ham for at prøve, om han kunde
bringe hende ud af sig selv.
Saalænge Sygdommens Magt varede, havde hun
kun haft een klar Tanke: hun havde sørget for, at
hendes Sygdom ikke skulde blive kendt. Hun vilde
ikke se sine Forældre, hun vilde ingen Forsoning
med sin Fader, hun vidste, han vilde fortryde, hvad
han havde gjort, hvis han vidste, hvor syg hun var.
Derfor befalede hun, at til hendes Forældre og alle
andre skulde der kun siges, at den Øjensygdom,
som hun jævnlig fik, naar hun besøgte sit Hjem,
tvang hende til at sidde bag nedrullede Gardiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
