Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snapseflasker og Glas fløj igennem Salen. Han vidste
ikke selv, hvad han gjorde.
„Auktionen er færdig,“ brølede han. „Ud med
jer! Aldrig saa længe jeg lever, skal Brobypræsten
faa Bjørne. Ud med jer! Jeg skal lære jer at
raabe op for Brobypræsten!“
Han gik løs paa Auktionsholderen og Skriverne.
De for til Side. I Forvirringen væltede de Disken,
og Brugspatronen for som en rasende ind blandt
den store Skare fredelige Mennesker.
Der blev Flugt og vild Forvirring. Et Par
Hundrede Mennesker trængte sig mod Døren af
Skræk for een Mand. Og han stod stille, brølende
sit: „Ud med jer!“ Han sendte Forbandelser efter
dem, idet han svingede en Stol over sit Hoved som
en Kølle.
Han forfulgte dem ud i Forstuen, men ikke
længer. Da den sidste fremmede var nede af
Trappen, gik han tilbage til Salen og laasede Døren
efter sig. Saa trak han en Madras og et Par
Puder frem af Bunken, lagde sig ned paa dem og
sov ind midt i Ødelæggelsen; han vaagnede ikke
før næste Dag. —
Da Gösta kom hjem, fik han at vide, at
Marianne vilde tale med ham. Det traf sig godt; han
havde netop tænkt paa, hvordan han skulde faa
hende i Tale.
Da han kom ind i det mørke Værelse, hvor
hun laa, blev han først staaende inden for Døren.
Han kunde ikke se, hvor hun var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>